Letra de Sensommerregn
Min by i stilhed, mens regnen falder ned, dråber eksploderer mod min hud. Kærligt vindstød, der blæser til en glød, rør ved noget der gerne vil ud.Har ikke kunne slippe dig, fakede jeg var glad, men nej. Alting brændte, og vendte sig indeni mig. Pludselig virker alt klart, husker jeg engang var lykkelig uden dig.En dag i september, hvor solen den skinner, står hele verden åben for mig. Kan slippe mine forsvar, er klar til at miste dig. Nu er jeg endelig på vej.I sensommerregn, der glemmer jeg dig.En dag i september, min lykke er vendt og, verden venter kun på mig.Virker så fjern når, at vi to nogensinde kunne, ja, være sammen om noget. Vi er som ild og vand, du er et fremmed land, og bjerge som man ikke kan nå.Har ikke kunne slippe dig, fakede jeg var glad, men nej. Håbede på at se dig, igen, en dag. Men midt i et lyskryds, under himlens våde kys, mærker at jeg er tilbage.En dag i september, hvor solen den skinner, står hele verden åben for mig. Kan slippe mine forsvar, er klar til at miste dig. Nu er jeg endelig på vej.I sensommerregn, der glemmer jeg dig.En dag i september, min lykke er vendt og, verden venter kun på mig.Mens tusmørket sænker sig, slendrer jeg hjem. Har løst mine lænker, jeg er fri nu igen. Har ventet så længe på, at det her skulle ende.En dag i september, hvor solen den skinner, står hele verden åben for mig. Kan slippe mine forsvar, er klar til at miste dig. Nu er jeg endelig på vej.I sensommerregn, der glemmer jeg dig.En dag i september, min lykke er vendt og, verden venter kun på mig.(Håber det meste er rigtigt, prøvede så godt jeg kunne!). . .